Hesselbjerg Grundejerforening
Foto: Berit Aagesen









Bestyrelsesreferater

HESSELBJERG GRUNDEJERFORENING RÅGELEJE

År. 2006, den 6.august afholdtes generalforsamling som havemøde Åvej nr. ll.

Formanden Kai Aagesen åbner mødet og byder velkommen, der var mødt 14 medlemmer

Til dirigent valgtes Svend Oppenheim, der takker for valget. Herefter konstaterer han, at generalforsamlingen er lovligt indkaldt i henhold til vedtægterne. Indkaldelsen var vedlagt dagsorden, der ligeledes er i overensstemmelse med vedtægterne.

DAGSORDEN

1. Valg af dirigent

2. Formandens beretning

3. Fremlæggelse af revideret regnskab for perioden 1/1-2004 - 31/12 2005 samt budget for 2007

4. Indkomne forslag

5. Valg af bestyrelse På valg er:

Formand Kai Aagesen - ønsker ikke genvalg

Sekretær Ellen Knüppel

Bestyrelsesmedlem Niels Jørgen Krabbe

6. Eventuelt

Dirigenten spørger, om der er indsigelser mod indkaldelsen. Der er ingen bemærkninger hertil, og dirigenten giver ordet til formanden.

Formandens beretning

I årets løb har bestyrelsen arbejdet på de sager, der kom op ved sidste års generalforsamling

Med hensyn til oplysningen om Holløse Grundejerforenings grusveje har vi været i forbindelse med foreningens formand, som oplyser, at Helsinge Kommune efter renoveringen har overtaget vedligeholdelsen af områdets veje. Han gjorde samtidig opmærksom på, at foreningen havde et højt kontingent.

Med hensyn til afskrabning af Lundevej har Otto Egemose kontaktet en entreprenør. Denne fraråder grus på den store bakke på Lundevej, da dette stadig vil blive skyllet ned ved kraftige regnskyl. Med hensyn til planering af andre grusveje ville dette blive en dyr løsning, bl.a. ville Åvej, som er ca. 450 meter, koste ca. kr.57.000.- + moms. Birkebakken, som er lidt kortere ville koste ca. kr.46.000.- + moms, hvilket vil sige ca. kr.310.- + moms pr. løbende meter

Med hensyn til dirigentens indsigelse mod for dårlig forrentning af formuen, har vi tænkt på at købe Statsobligationer, som giver en lidt bedre forrentning. Med hensyn til formuen er der sket det, at vi sidste år har haft et faldende antal medlemmer, således at vi for første gang har underskud på regnskabet. Vi har derfor i år sendt indkaldelse til samtlige grundejere i området, da der har været en del udskiftninger, således at alle oplyses om, at der er en grundejerforening. Vort problem er jo stadig, at vi ikke har tvunget medlemskab, således at det er begrænset, hvad der kan gøres, da der kun er et begrænset antal til at betale for fælles ydelser. Falder medlemstallet stadig må vi overveje, hvilke konsekvenser, dette kan få.

Med hensyn til reetablering af vejene efter nybyggeri, fremgår det helt tydeligt af vedtægternes § 17, at dette er deres ansvar. Såfremt dette ikke sker, kan naboer eventuelt gøre opmærksom på det eller henvende sig til grundejer-foreningen, som da vil henvende sig. Lykkes dette heller ikke, kommer kommunen ind og ordner arbejdet for grundejers regning.

Der har været spørgsmål fremme, om Rågeleje-Udsholt Grundejerlav, som har sendt brev ud til samtlige grundejere, er en konkurrent - Dette er ikke tilfældet. Årsagen til at de har henvendt sig til os er, at de ville diskutere et eventuelt samarbejde i fremtiden under den nye kommunesammenlægning

Dirigenten spørger om der er udtalelser i forbindelse med formandens beretning.

Søren Hansen, Birkebakken 8, udtaler, at vejene er i miserabel stand, samt at der bør stilles krav om at holde egen vej. Dette skulle være forholdsvis nemt ved at fylde hullerne op med grus fra de udlagte bunker. Karen-Helene Weimer, Åvej 12, spørger, om der også sendes referat til ikke medlemmer samt om, hvad der sker med formuen, hvis foreningen opløses.

Foananden svarer, at vi i år sender referat til alle, ligesom der er sendt indkaldelse til såvel medlemmer som ikke-medlemmer. Med hensyn til formuen, vil der blive taget stilling til dette, hvis det bliver aktuelt

Torben Vold, Fyrrevej 12, udtaler med hensyn til grusbunkerne, at selv om man ikke betaler, er man velkommen til at benytte bunkerne til at fylde huller med, da det er i alles interesse, at vejene er i så god stand som muligt. Han mener, der kan være nogle som tror, at man ikke er forpligtet, når man ikke er med til at betale.

Torben Vold spørger ligeledes, hvad Otto mener med hensyn til afskrabning af vejene. Svaret er, at man først høvler vejene i buet facon, hvorefter de tromles.

Der gøres opmærksom på, at dette vil medføre, at vi mister den grønne midterrabat. Der spørges, om det ikke er muligt at få en vognmand til at udbrede gruset.

Otto Egemose oplyser, at vi kan få en ikke professionel til at læsse på og på denne måde beholde midterrabatterne, men 2 til 3 voldsomme byger vil vaske alt grus væk på den store bakke på Lundevej. De små veje kan ordnes.

Grete Deichmann, Fyrrevej 9, spørger, om det ikke var muligt at lægge brædder på skrå på den store bakke Der spørges, om hvilken virkning dette har.

Stanny Pedersen, Egerndalen 12, forklarer, at vandet da ville løbe mellem de 2 brædder og således ikke trækker f.eks. grus med.

Nicolaj Christoffersen mener, at ikke medlemmer ikke tør tage af gruset, da de ikke har betalt og beder os understrege, at alle må bruge heraf, da det er ejers pligt at holde vejen ud for sin ejendom.

Dirigenten spørger, om der er flere spørgsmål. Da dette ikke er tilfældet vil kassereren fremlægge det reviderede regnskab.

3. Regnskab

Kassereren gennemgik og kommenterede det udsendte regnskab. Foreningens midler er nu fordelt på konti i Nordea og BG-bank. Når alle kontingenter for 2006 forventes at være modtaget tages kontakt med Lokalbanken i Helsinge for at samle alle engagementer her.

For at opnå bedre forrentning af kapitalen blev det besluttet, at en væsentlig del af denne sættes i obligationer. Det udsendte budget blev gennemgået og kommenteret. Kontingentopkrævninger vil fra 2007 blive udsendt fra PBS. Medlemmerne vil hermed få mulighed for at tilmelde betalingen betalingsservice.

Torben Vold spørger, hvorfor der er budgetteret med flere penge til grus.

Grete Deichmann oplyser, at det koster kr.6.000.- pr.gang, og at der har været ønsker fremme om levering 2 gange årligt.

Da der ikke er flere spørgsmål, erklærer dirigenten regnskabet for godkendt.

4. Indkomne forslag
Der er ikke modtaget forslag.

5. Valg til bestyrelsen På valg er:

Formand Kai Aagesen, ønsker ikke genvalg

Sekretær Ellen Knüppel
Bestyrelsesmedlem Niels Jørgen Krabbe

Sekretær Ellen Knuppel blev genvalgt, Kai Aagesen fortsætter som bestyrelsesmedlem. Otto Egemose blev valgt som formand. I stedet for Niels Jørgen Krabbe blev valgt Søren Hansen, Birkebakken 8. Otto Egemose gør opmærksom på, at han kun tager 1 år som formand, idet han samtidig gav udtryk for, at det vil være sundt med bevægelighed, samt at der bør ske en udskiftning, således at der kommer nye kræfter med nye ideer til.

6. Eventuelt.

Torben Vold udtaler, at der er et problem ved at holde vejen i god stand, da hastigheden bliver høj, medens en dårlig holdt ved giver lavere hastighed. Han spørger samtidig, om det ikke er muligt at bestille skilte med tekst som, "Pas på børn lav hastighed”.

Det oplyses, at der er kæmpehuller på Åvej

Nicolaj Christoffersen mener, at noget af det vigtigste er, at vejen holdes i god stand.

Formanden oplyser, at vi i 2001 udsendte en pjece med velkommen til nye grundejere. Det gav nogle medlemmer. Da vi nu bliver medlem af en ny kommune, har vi udsendt indkaldelsen til alle, det et godt at være så mange medlemmer som muligt i forbindelse med henvendelser til myndighederne for at høre, hvad planerne er f.eks. med hensyn til kloakering. Kommunalreformen vil jo give nye samarbejdspartnere. Lizzie Orum Lavningen 7 spørger, om det ikke er Telefonselskabets pligt at sørge for at renovere ødelagt vej, når vejen er ødelagt på grund af deres arbejde.

Pihl, Hesselbjergvej 12, mener, man bør undersøge, hvad det vil koste at indføre den svenske model f.eks. på Lundevej, da det under alle omstændigheder vil bevirke en nedsættelse af hastigheden.

Grete Deichmann mente, man burde tænke over at oprette vejfonde, da kommunen så sørger for, at arbejdet bliver udført og sender regningen til de implicerede.

Formanden mener, det vil være en god løsning, hvis medlemstallet stadig falder, at man opretter sådanne for forskellige veje. St.Orebjergvej f.eks. har opløst deres grundejerforening og oprettet vejfond.

Grete Deichmann oplyser, at foreningen Damgaarden kræver kr.7S0 til vedligeholdelse af veje, og hvis man vil være medlem er kontingentet kr.2S0.

Ralf Egede Andersen, Birkebakken mener, at en vejfond i h.t. § 17 skal holde og reetablere vejene.

Man vedtager, at man først prøver at henvende sig til naboen for at få bragt vejen i orden, og hvis det ikke lykkes henvender bestyrelsen sig.

Man mener ikke, at det kan anbefales at nedlægge grundejerforeningen, da dette kan give problemer, hvis der skal rettes henvendelse til offentlige myndigheder.

Pihl mener, man bør gøre opmærksom på, at det er meningen, at de udlagte grusbunker, skal bruges af alle til reparation af vejene.

Birte Hansen, Grandalen 4 mener, der bør rettes en tak til Kai Aagesen og Niels Jørgen Krabbe.

Niels Jørgen Krabbe mener, man bør opfordre til, at der ikke holder biler i begge vej sider, da vejene er for smalle til dette.

Da der ikke er flere spørgsmål takker dirigenten for god orden og giver ordet til formanden. Formanden takker for fremmødet og lover at følge op på de omtalte sager.
Tilbage til toppen


Hesselbjerg Grundejerforening © Design BAA 2006