Vedtægter
Hesselbjerg Grundejerforening
Rågeleje
VEDTÆGTER
§ 1 Foreningens navn er Hesselbjerg Grundejerforening og dens hjemsted er Rågeleje pr. 3210 Vejby. Foreningens adresse er den samme som formandens. Foreningens hjemmeside er: www.hesselbjerg-grundejere.dk
§ 2 Foreningens formål er:
- At foretage enhver handling, der må have fælles positiv interesse for foreningens medlemmer
- At bevare og udvikle vores naturskønne lokalitet, så alle oplever glæde og trivsel ved at bo i og besøge området
- At motivere til og skabe muligheder for godt naboskab
§ 3 Som medlem i foreningen kan optages enhver grundejer i Hesselbjerg Grundejerforenings område. Regnskabsåret er 1. januar-31. december. Indmeldelse i foreningen kan ske via informationer på foreningens hjemmeside eller ved direkte henvendelse til kassereren. Udmeldelse af foreningen kan ske skriftligt til formanden senest med 14 dages varsel til udgangen af et regnskabsår.
§ 4 Den ordinære årlige generalforsamling afholdes i uge 30 eller 31. Indkaldelse sker via brev til foreningens medlemmer og information på www.hesselbjerg-grundejere.dk med mindst 3 ugers varsel.
§ 5 Den ordinære generalforsamling ledes af en dirigent valgt af de fremmødte medlemmer - dagsordenen er følgende:
- Formanden aflægger beretning om foreningens virksomhed det forløbne år.
- Kassereren fremlægger det af revisorerne reviderede regnskab og det af bestyrelsen foreslåede budget.
- Indkomne forslag fremlægges til drøftelse og evt. beslutning.
- Bestyrelsen vælges for det kommende år.
- Formanden vælges.
- Valg af 1-2 bestyrelsessuppleanter, 2 revisorer og 1 revisorsuppleant.
- Eventuelt
§ 6 Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal modtages af foreningens formand senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse.
§ 7 Ekstraordinær generalforsamling afholdes så ofte bestyrelsen finder det nødvendigt, eller senest 14 dage efter, at mindst 1/5 af foreningens medlemmer over for foreningens formand, med angivelse af dagsorden, har indgivet skriftlig begæring herom. Ekstraordinære generalforsamlinger sammenkaldes med mindst 7 dages varsel via brev til foreningens medlemmer og på www.hesselbjerg-grundejere.dk.
§ 8 På generalforsamlingen vedtages forslagene med stemmeflertal. Vedtægtsændringer og forslag til vedtagelse om vejanlæg, kloakanlæg og andre for medlemmerne økonomisk byrdefulde forhold kræver dog, at min. halvdelen af grundejerforeningens medlemmer er til stede, og at min. 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget. Er ikke et tilstrækkeligt antal medlemmer mødt, indkaldes med 7 dages varsel en ny generalforsamling senest 15 dage efter. Hvis, på denne nye ekstraordinære generalforsamling, at min. 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget, er dette vedtaget uanset antallet af fremmødte medlemmer.
§ 9 På generalforsamlingen har hvert matr.nr. eller parcel én stemme. Enhver kan kræve skriftlig afstemning. Medlemmerne kan stemme ved befuldmægtigede.
§ 10 Grundejerforeningen ledes af en bestyrelse på 3-5 medlemmer. Bestyrelsessuppleanterne deltager på bestyrelsesmøderne, dog uden stemmeret. Bestyrelsen varetager grundejerforeningens interesser i enhver henseende og repræsenterer den i alle forhold. Valg af bestyrelse sker på den ordinære generalforsamling og gælder for 2 år. På lige år afgår 3 medlemmer, på ulige år afgår 2 medlemmer. Afgående bestyrelsesmedlemmer kan genvælges. Idet valget af formand foretages af de på generalforsamlingen fremmødte medlemmer (§ 5) konstituerer bestyrelsen sig med næstformand, sekretær, kasserer og bestyrelsesmedlem. Bestyrelsen kan, hvis der er overskud på regnskabet, beslutte at tildele bestyrelsesmedlemmerne et beskedent honorar.
§ 11 Bestyrelsen fordeler de forskellige opgaver mellem sig. Formanden opbevarer foreningens arkiver.
§ 12 Regnskabet revideres af 2 revisorer, som vælges for 2 år ad gangen. Revisorerne har ret til uanmeldt revision.
§ 13 Bestyrelsesmøder afholdes med en årlig frekvens på 3-7. Formanden sammenkalder bestyrelsen. Sammenkaldelsen bør ske med min. 3 dages varsel. Formanden sikrer korrekt referat fra generalforsamling og bestyrelsesmøder. Referat fra generalforsamlingen fremsendes til medlemmerne og publiceres på foreningens hjemmeside senest 1 måned efter generalforsamlingens afholdelse. Formanden eller sekretæren skriver referater fra bestyrelsesmøderne, disse publiceres på foreningens hjemmeside senest 1 måned efter mødets afholdelse.
§ 14 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 medlemmer er til stede. Beslutninger tages ved stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
§ 15 Grundejerforeningens midler hensættes på en højt forrentet girokonto eller bankbog.
Den kontante kassebeholdning må ikke overstige kr. 1.000,-. Alle bestyrelsesmedlemmer er tegningsberettiget over for medlemmer. I øvrigt tegnes grundejerforeningen af formanden.
§ 16 På den ordinære generalforsamling vedtages kontingent for det kommende år pr. parcel. Medlemmerne svarer lige store bidrag uanset parcellens størrelse. Kassereren har ansvar for opdaterede kontingenter og regnskab.
§ 17 Såfremt veje, anlæg, forsyningsledninger og lignende opbrydes eller beskadiges ved grundarbejder eller andre foranstaltninger, som er grundejerforeningen uvedkommende, er vedkommende ejer pligtig til straks at foranledige det beskadigede sat i tilbørlig stand igen på egen regning. Skulle vedkommende ejer undlade at istandsætte på tilbørlig måde inden en af grundejerforeningens bestyrelse fastsat frist, kan reparationen udføres af grundejerforeningen for vedkommende ejers regning, og grundejerforeningen har i så fald som rette sagsøger regres over for denne.
§ 18 I tilfælde af foreningens opløsning beslutter generalforsamlingen anvendelsen af foreningens midler.
Besluttet på foreningens ordinære generalforsamling den 3. august 2008.
|